Kunstværker på
Fyns Kunstmuseum


Jens Juel (1745 - 1802): Selvportræt

Kunstner:

Søgetekst:


Kunstsamlingen på Fyns Kunstmuseum rummer et repræsentativt udvalg af værker - malerier, skulpturer og grafiske arbejder - udført af de mest betydningsfulde danske kunstnere i perioden fra 1750 og fremefter. I museets permanente udstilling vises hovedlinjerne i dansk kunst indenfor genrerne: rokokomaleri, guldalderkunst, realisme, naturalisme og modernisme samt abstrakt og konkret kunst fra 1930'erne og fremefter, samt samtidskunst.

Denne database præsenterer over 500 udvalgte værker fra samlingen på Fyns Kunstmuseum, og giver et indblik i de mange forskellige kunstnere og genrer, der er repræsenteret på museet. Hvert enkelt billede beskrives med kunstnernavn og -årstal, teknik, datering, format og oprindelse. De fleste af kunstværkerne er gengivet i farver.

Besøget her i databasen erstatter naturligvis ikke den unikke oplevelse, det er at stå foran de rigtige malerier og skulpturer, hvor motiver, materialer, farver, linier og former kommer helt til deres ret, ligesom man på museet kan sammenligne størrelsesforhold værkerne imellem samt studere nuancer og dybder m.m.

Bemærk at kunstværkerne ikke må kopieres eller anvendes uden forudgående skriftlig aftale med Odense Bys Museer og CopyDan Billedkunst.

Spørgsmål rettes til Odense Bys Museer på

museum@odense.dk